Vi har her på stedet, i samarbejde med Baptisternes skoler ønsket at inddrage en række personligheder i vores undervisning. Det er foregået ved, at vi en gang om måneden har afholdt foredrag for vore elever. En person alle gerne ville møde og høre er naturligvis landets statsminister.
Ufatteligt nok sagde Anker Jørgensen ja til at besøge os allerede for et år siden, men først nu (26.1.1981) var der plads i hans kalender. Dagen oprandt, og allerede fra morgenstunden var skolen på den anden ende i forventningen om det udsædvanlige besøg. Som forberedelse til besøget havde eleverne fra de to skolers ældste klassetrin udarbejdet en række spørgsmål, som i forvejen var sendt til statsministeren. Vi må sige, at spørgsmålene var virkelige gode og afslørede, at eleverne var en del mere inde i politiske forhold, end vi havde forestillet os. Kl. 10 ankom ministerbilen, og Anker Jørgensen småløb op mod skole, han var blevet lidt forsinket i Industrirådet. Vejen til hovedbygningen til gymnastiksalen, hvor foredraget skulle holdes, formede sig som et triumftog, idet skolens mindste klasser også gerne ville hilse på ham. Alle kappedes om at få lov til at holde ham i hånde. (En lille dreng prøvede det endda fem gange.) I gymnastiksalen blev Anker Jørgensen modtaget med klapsalver fra de 350 fremmødte lærere og elever. Han blev budt velkommen af Kjølby, og med Kurt Gjerrild som ordstyrer kunne mødet begynde. Anker Jørgensens foredrag faldt i tre dele 1) Dengang jeg var ung 2) Hvordan er det at være statsminister 3) Besvarelse af elevernes spørgsmål Han fortalte om sin skolegang på Vajsenhusets skole, som var meget streng, konservativ og religiøs, hvorfor Anker Jørgensen ikke i dag er hverken særlig religiøs eller konservativ. |
Han kom ind på sin tid efter skolen som arbejdsdreng og bud, og de forhold hvorunder ungarbejdere på den tid levede og arbejdede.
Som 18 årig blev han arbejdsløs. Perioden der fulgte, udnyttede han til mange formål - her skal nævnes: studier indenfor litteratur, kulturhistorie og historie, diskussioner med andre arbejdsløse - og dermed den begyndende stærke interesse for politisk arbejde. Det fremgik af hele denne del af foredraget, at Anker Jørgensen konstant havde arbejdet med sin personlige udvikling og ydet en enorm arbejdsindsats. Hans afsluttede med at fortælle de forundrede elever, at uddannelse bliver man aldrig færdig med. Om arbejdet som statsminister udtalte Anker Jørgensen, at det var dejligt og besværligt, enormt anstrengende og udfordrende. Han rammede også en pæl gennem opfattelsen af en statsminister som ophøjet og enerådende. Som illustration af arbejdet fremlagde han en detaljeret redegørelse for den sidste uges program. Derefter gik vi over til elevernes spørgsmål, som blev besvaret på en særdeles ærlig og overbevisende måde. Vi nåede ikke alle spørgsmål, men Anker Jørgensen lovede at besvare resten skriftligt. Efter foredraget var der en rundtur på hele skole. Det interesserede ham bl.a. meget hvad udsmykning eleverne havde på deres værelser. Efter Anker Jørgensen eget ønske deltog han i spisningen med kosteleverne. Menu: Stegte flæsk (500 stk.) og persillesovs, kærnemælkssuppe med rosiner. Karin og Christian1 | Foto: Casper Thorsøe |